Om os

Mit navn er Tina, jeg er uddannet Statsautoriseret Fodterapeut i 2011 i Randers. Jeg har haft klinik i Bogense sammen med en fantastisk kollega i over 10 år. I 2020 flyttede vi til Åbyskov, og jeg valgte at åbne klinik i Skårup i 2021. I august 2024 flyttede jeg min klinik hjem på vores lille ejendom i Åbyskov, hvor jeg nyder de skønne omgiveler og ro.

Om mandagen er jeg så heldig og have en dag på Sårambulatoriet på Svendborg Sygehus, hvor jeg er en del af et team med sygeplejersker og læger. Her behandler og aflaster vi sår på Diabetes patienter. Det er fagligt utroligt spændende, og jeg bliver hele tiden opdateret på viden omkring Diabetes.

Jeg har igennem alle mine år deltaget i div kurser og fagdage i både ind- og udland for at holde min viden ved lige og lære nyt. Indlæg har helt fra jeg startede på uddannelsen, været min helt store passion. Jeg bruger RS footscan, som er et system hvor jeg bl.a kan aflæse hvordan du gangafvikler og hvor der er meget tryk. Jeg fremstiller ikke ret tit indlæg fra bunden, men får fremstillet et 3D printet indlæg fra Phits. Du kan læse mere om det her www.materialise.com. Sammen finder vi den løsning der passer bedst til dig.

Det næste speciale jeg har valgt at kaste mig over, er børnefødder. Et meget spændende emne, da børn er helt anderledes at arbejde med, men sjovt og givende.

Fodterapi er for alle, min yngste faste kunde er 14 år, den ældste 94 år. Næsten ligeligt fordelt på kvinder og mænd. Nogle kommer med problemer, for andre er det ren velvære.

Jeg glæder mig til at byde velkommen i min klinik.

De Bedste Hilsner

Tina

Statsautoriserede fodterapeuter

Tina Kohsel-Rusche
Statsautoriseret Fodterapeut
tlf. +45 60 84 80 33
info@skaarup-fodterapi.dk

Bestil tid til behandling

Du kan se, hvornår klinikken har ledige tider og booke en tid, der passer dig. Vi ringer til dig, hvis det er første gang, at du kommer på klinikken, eller vi har brug for flere oplysninger.

Bestil tid online
Bestil tid online

Kontakt os